Jeg kan jo ikke ligefrem prale af at have en blog der kører med opdateringer hver dag. Der sker tilsyneladende ikke meget i mit lille univers.
Men det er nok kun fordi jeg ikke får skrevet det. For der sker da NOGET – faktisk hver dag, men af en substans der ikke ligefrem er “ej, det må jeg skrive om” – såsom oprydning af kabler under skrivebordet. Justering af lyden på højttalere, og andre vilde ting.
Vores projekt LB – Lamse Bamse er blevet en hel del større, og jeg har haft en del projekter jeg skulle gøre færdigt, heriblandt nogle hjemmesider.
Nå, men hvad sker der ellers her på Færøerne, eller på Suderø? Ja, livet går jo sin vante, langsommelige gang. Til tider meget langsommelige. Men det må man anse som en del af charmen ved at bo her.
Var på stranden for noget tid siden. Strand er måske en kende overdrevet, medmindre man elsker at ligge på sten. På vej til stranden faldt jeg over disse to yndige dæk der må siges at være udtjent. Men hyggeligt som naturen kaster sig over menneskelige frembringelser. Termodynamikkens 2. lov. Alting går i forfald..




