Her forleden var jeg nede hos en kunde i Våg, og da jeg var færdig, tænkte jeg at jeg vil tage et smut forbi Vágseiði, som er et fantastisk sted at tage billeder af. Og det var det også i dag. Der var lidt blæsende, og der var nogle gode bølger. Ikke det helt voldsomme, men dog nok til at jeg gik ud af bilen for at tage et par gode billeder.

Billeder fik jeg tager, nogle med en masse skumsprøjt, og ih hvor så det ud…

Mens jeg kigger igennem okularen i mit kamera for at tage billeder, lægger jeg godt mærke til at der er noget på vej. Der er en underlig bule i vandet, hvilket nok indikerer at der er en bølge på vej – som jeg naturligvis tog lidt billeder af.

Pludselig, mens jeg klikker løs, aner min hjernes bearbejdning af de synsindtryk der kommer, at noget er galt. Rigtig meget galt… Så galt at mit liv ikke engang nåede at passere revy, som det jo altid gør når andre er ude for vilde ting.

Fra det ene sekund var jeg tør, rolig og helt styr på mit kamera. Sekundet efter var jeg gennemblødt, mit kamera havde fået en saltvandsvask af en dimension den nok slet ikke er skabt til at håndtere, og jeg var ikke rolig, thi det var -2 grader, og komplet våd = koldt!

Billedet af dyngvåde mig var det sidste kameraet orkede, før den gik i en fejlkode som jeg ikke havde set før.

Kameraet overlevede turen… det gjorde jeg også…