Det var rent tilfældigt jeg så at hun var gået bort lørdag. Jeg har ikke hørt så meget af hendes musik, men klassikerne som “I will always love you” har jeg naturligvis hørt nogle gange.
I forbindelse med mit tidligere indlæg, fandt jeg en Koreansk dreng der synger så man tror det er løgn. Og ikke om han nu gør det igen. Han synger Whitney Houstons store hit I will always love you med en intensitet, varme og påfaldenhed, at man næsten skulle tro at det var Whitney der sang. Men det er en ung koreansk dreng, der I 10 år har levet et liv på gaden.
Se videoen og bliv forbavset… igen..
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48165223:hvem-er-drengen-der-synger-som-whitney.html
Hvis du synes at dit liv er fyldt med problemer og udfordringer, så tænk blot på en tændstik. Den får kun én chance – og vil med sikkerhed blive brændt af. Jeg er sikker på at du får flere chancer, og til sidst vil det lykkes for dig!
Det var så mit filosofiske 40 sekunders betragtninger.
I dag er en dejlig dag. Ikke at der er sket noget visnelig vildt, men det har været mildt i vejret, lige med undtagelse af de vindstød der nær var ved at tage livet af bilen, men en rolig og god dag, sammen med et par gode venner.
Måske skyldes det også at jeg lige nu hører James Last – det er da musik der kan få en i godt humør
.
James Last: http://www.youtube.com/results?search_query=james+last&page=&utm_source=opensearch
Den mands musik er meget opløftende. Måske noget for en vægtløfter? …
Lad mig starte med at lægge ud med en indrømmelse her fra start… Jeg aner meget lidt om fugle. Så lidt at det nærmest er imponerende dårligt.
Kender du det at du kører en dag, på vejen (.. medmindre man kører offroad, men det er en anden snak). Det regner, for det gør det jo nogen gange, og som den største naturlighed ved hjernen at den nu skal dirigere lidt trafik ned til armene og flytte dem over til pinden der starter vinduesviskeren. Og så sker der det som din hjerne jo nu forventer vil ske. Splitsekunder senere farer en regn (!) af signaler fra hjernen og ind til .. øhm, din hjerne, der siger “HeeeEEYYY – vinduesviskeren virker ikke!!!”.
Forleden var vejret nogenlunde – ja, der har faktisk været flere dage med helt fint vejr, måske lige med undtagelse af stormen forleden. Varmt er måske også at stramme den, men efter Færøske forhold begynder varmen vel omkring de 12 grader, og jeg har da flere gange været dristig og vovet mig udenfor kun med en Poloskjorte eller T-shirt. Ikke i lang tid, men lige nok til at der kom gang i signalstofferne fra hud til hjerne om at “hud: hey, hjerne – gider du lige fortælle Thomas at vi faktisk fryser. Hjerne: Så gerne.. jeg trykker lige på ‘få-gåsehudsknappen’… tryk”.. uhhh.. ind igen.
Men igår nat – vupti… så var det blevet vinter. Det kom som lyn fra en klar himmel. Eller.. himmelen var ret uklar, for den var fyldt med hagl i en mængde der gør at man kan se vinterlandskab med sneduggede klipper. Lyn var der heller ikke noget af. Det lyner ret sjældent heroppe (om nogensinde?) – så det er faktisk et ret dårligt udtryk at bruge heroppe.
Men vinteren er her. Goddag til dig, og velkommen til sjov og spas de næste par måneder.
Billedet er taget i juni måned, for nu at komme med en kontrast til vejret i dag.
UPDATE: her er så det billede jeg tog af den første “sne” som er hagl – mange, mange af dem.
Jeg kan jo ikke ligefrem prale af at have en blog der kører med opdateringer hver dag. Der sker tilsyneladende ikke meget i mit lille univers.
Men det er nok kun fordi jeg ikke får skrevet det. For der sker da NOGET – faktisk hver dag, men af en substans der ikke ligefrem er “ej, det må jeg skrive om” – såsom oprydning af kabler under skrivebordet. Justering af lyden på højttalere, og andre vilde ting.
Jeg er i live – men derfor behøver jeg jo ikke at opleve så meget at det er værd at skrive om… Men jeg har da oplevet lidt.
Lige nu er jeg igang med en spændende opgave…
Jeg er stor fortaler for genopladelige batterier. Men der kan åbenbart ske ting og sager med disse.






