Har lige fået at vide at to af vores gode venner (Lars & Michelle) rejser til Danmark, da de har fået nogle nye udfordringer de skal prøve kræfter med. Dem kommer vi til at savne! Og hold da op det gør ondt helt ind i sjælen at skulle sige farvel til nogle venner vi kun har kendt i 3 år, men som har fået en varig plads i ens hjerte. Også fordi vi bor på en lille ø, hvor vi ikke er så mange, gør det ekstra ondt. Men livet må gå videre, også selvom det til tider gør ondt at gå.
Heroppe har det ikke regnet de sidste mange dage – og to små banditter har bræget på de tidspunkter de får mad, eller vi siger hej til dem ud igennem vinduet. Alt i alt rimelig fredfyldt.
Men så er det man i vanlig stil kigger på nyhederne og ser hvordan det går i den lille andedam, og hvad er det så man ser? Ja, bestemt ikke en dam.. Man skulle jo tro at det var billeder fra udlandet – men det er i København det sker.
Hvordan kan det være at for to år siden hørte man nærmest aldrig om sådanne fænomener, som jeg RIGTIG godt kunne tænke mig at opleve. Altså sådan et rigtigt hidsigt vejr hvor man virkelig mærker naturkræfterne. Intet sker.. Så flytter vi til Færøerne – for dér må man da kunne opleve det vilde vejr – det siger de alle man snakker med i Danmark om Færøerne. Vi flytter herop. Intet sker. Tværtimod – den bedste sommer i mands minde. Altså.
Men nyd billederne fra Dr.dk – jeg har desværre ikke selv taget dem.
Brugernes bedste billeder, samlet af dr.dk:
Ja, å er måske en overdrevet underdrivelse, thi å’en i denne historie er Atlanterhavet, og den vil nok blive pænt muggen hvis den fik fortalt at jeg går og tror at den er en å. Ikke desto mindre – på vejen hjem fra Danmark begyndte det at gyng-gang lidt til sidst – og søstærk som jeg er, var jeg nødt til at lægge ned en ret stor del af turen.
Kaptajnen var så venlig at informere at på grund af dårligt vejr skyndte de sig til Tórshavn, for at komme hurtigt videre til Island – så i stedet for at dumpe os af kl. 5 om morgenen – ja, så blev vi smidt af kl. 2 om morg… natten. Det er da også fint nok hvis man bor på fastlandet, at man hurtigere kan komme hjem. Men som du kære læser nok er klar over (og hvis ikke så bliver du det i løbet af nogle få sekunder), så bor vi på Suderø – den ø nederst på de små pletter i det store Atlanterhav hvortil man skal sejle med en anden færge i 2 timer. Problemet er bare at denne færge først sejler kl. 8.30 fra Tórshavn – eller blot Havn i folkemunde.
Hvad gør man så? Jo, man smutter forbi Hvonn Hotel – og tjekker ind? ja, right.. en overnatning koster FJORTENHUNDREDEKRONER! – men så var det også med morgenmad. Wiii… Fantastiske priser. Det må være 24K morgenmad de har sådan et sted med sådanne horrible priser.
Så vi besluttede os for at .. ja – sove i bilen… fra kl. stive 2 om natten til kl. ondt i ryg 8.30. Det var hundekoldt – og man vågnede kun fordi kroppen var ved at tage livet af en fordi den var igang med at slukke ned for alle ydre lemmer, og derfor fik startet bilen så man kunne få varmen igen.. DET var en hård nyser! Og jeg tror ikke vi er kommet helt over den endnu. Går lidt med hovedpine og med et energiflow der kan få et dovendyr til at ligne en gepard på steorider… med andre ord – vi er vist ikke helt oppe på dupperne, på tæerne, oppe at ringe, dingle-dangle endnu.
Men udover det var det en hyggelig tur vi var i Danmark. Snerige Danmark, hvor vi fik besøgt Formland messen, familie, familie, familie, familie, et par venner (Mick & Mette – dem der er skyld i at vi nu bor heroppe), familie, familie, familie, messe, hjem igen.
Sent i seng – tidligt op – på hele tiden. Da jeg fortalte det til Lars Thomsen – kiggede han på mig som vil han sige “velkommen i klubben”. Nærmest alle kan vist skrive under på at de har prøvet det samme med den slags ferie i Danmark. Hyggeligt.
Nu er vi tilbage i vante gænge – kigger ud på de dovne får, ser lidt op ad fjeldene, og kommer lige i tanke om en ting jeg ikke har prøvet før heroppe. Det er det man kalder sort is.
Tilbage til Havn. Da vi kørte fra færgen, og fik betalt toldermanden (de bliver altid så glade når man smutter forbi dem), og herefter opførte bilen sig meget mærkeligt. Jeg troede at det var fordi der ikke var mere diesel på. I Danmark koster diesel jo tæt på 9 kroner, så jeg skulle køre så langt jeg turde – og så fylde op når vi kom hjem igen, hvor priserne stadigvæk er mere humane. Men det viste sig ikke at være dieseltågen der var galt med – men den sorte is. Der var ikke bare glat. Der var spinklende spejl glat! Og man kunne ikke se det.. Jo, der blinkede lidt fra vejen – men det var 3 graders varme, og alligevel var det så glat. Da jeg steg ud af bilen, så’n bare for lige at teste – kan jeg kun takke mine overdrevene balanceorganer – du ved – disse fine små fimrehår inde i øret der sender en masse herlige signaler til hjernen – især når man er ude at sejle – disse fimrerhår der gør at jeg er nødt til at ligge ned på en seng for ikke at vomitusse – disse fimrerhår gjorde at jeg lige akkurat ikke stod med en billet til hospitalet. Der var SÅ glat at det er svært at beskrive. Jeg vil tro at jeg nærmest bare kunne skubbe til bilen, så vil den flytte sig – selvom den stod stille på vejen. Havde jeg taget mine skøjter på (som jeg ikke har) – havde jeg nok kunne opvise et mærkeligt syn at løbe ned ad gaden i fuld speed.
Tog du et billede af det, Thomas? Jamen, naturligvis gjorde jeg da det. Der er da ikke noget mere fantastisk end at tage et billede af en vej.. så her er det:
Og det var tæt på nærmest også det eneste billede jeg fik taget den uge vi var på ferie.. Jeg nåede nærmest ikke at tage et eneste billede. Jeg fik dog taget et par stykker af Simone – min kære lille niece. Hun ser sådan ud:
Og så lidt reklame for min anden blog, som er for de mere teknisk interesserede: www.iwant.dk – det er en blog jeg bruger for at skrive ting ned for ikke at glemme dem. Så lidt en ego-blog – men måske du også kan bruge nogle af tingene.
