Dyreassisteret Terapi – hvordan virker det?
I denne artikel vil du få indblik i hvordan dyr kan have positiv indvirkning på menneskers fysiske og mentale helbred. Læs mere om hvordan psykologer f.eks. kan bruge hunde i samtaleterapi med god effekt
Dyr og deres indvirkning på menneskers psykologiske velbefindende
Dyr har vist sig at have en betydelig positiv indvirkning på menneskers mentale tilstand. Interaktion med dyr kan skabe følelser af glæde, trøst og velvære, samtidig med dyr kan hjælpe med at reducere stressniveauet. Dyr kan ligeledes bidrage til at mindske følelser af ensomhed samt skabe en fornemmelse af tryghed og følgeskab.
At blive modtaget i døren af f.eks. en hund med logrende hale kan give os mennesker en følelse af ubetinget kærlighed og støtte, som kan være særligt værdifuldt i en verden, der kan være stressende, udfordrende og til tider ensom og overvældende.
Mange mennesker føler sig mere afslappede og roligere i nærværet af dyr, og det kan føre til øget social interaktion, da dyr kan fungere som en slags social “isbryder”. Alle disse positive fordele med dyr har betydet, at der i bestemte psykologklinikker er fokus på medinddragelse af (kæle)dyr i psykologsamtalerne.
Hvordan dyreassisteret terapi bruges
Fyns Psykologpraksis har det seneste år testet dyreassisteret terapi i forbindelse med psykologsamtaler, hvor klienter har døjet med stress, angst eller ængstelige reaktionsformer. Disse samtaler har givet klienten muligheden for at have en hund/hundehvalp med ind til samtalen, med formålet at bidrage en beroligende atmosfære, som kan skabe tryghed og nærvær i samtalerne.
Dyreassisteret samtaleterapi kan bruges på mange forskellige måder, her er nogle eksempler:
Dyreassisteret terapi kan anvendes oftere og oftere i behandlingen af mennesker med angst og depression og der findes mange typer af dyreassisteret terapi. Den generelle oplevelse er, at dyrene, hvad enten det er heste, hunde eller noget helt tredje, skaber en følelse af ro, nærvær og tryghed. Dette kan hjælpe klienterne med at slappe af ved at berolige nervesystemet, resulterende i en reduceret oplevelse af f.eks. ængstelige og depressive symptomer.
• Dyreassisteret terapi bruges også i nogle steder i behandlingen af børn med autisme. Dyrene kan hjælpe med at forbedre børnenes kommunikation og sociale færdigheder og reducere stressniveauet.
• Dyreassisteret terapi kan anvendes i rehabiliteringsprocessen efter en skade eller sygdom. Dyrene kan hjælpe patienter med at genopbygge muskelstyrke og forbedre motoriske færdigheder.
• Dyreassisteret terapi kan bruges i behandlingen af ældre mennesker. Dyrene kan hjælpe med at forbedre humøret, reducere ensomhed og øge livskvaliteten.
Dyr har generelt evnen til at møde dig med ubetinget anerkendelse, hvilket er et dybtliggende og meget grundlæggende behov hos alle mennesker og samlet set er der rigtig mange fordele i nærværet med dyr, som giver mennesker en følelse af både samhørighed, ubetinget anerkendelse, formål og ansvar, hvilket kan hjælpe godt på vej i livet – både på et fysiologisk, neurologisk og psykologisk niveau. Det er også en af grundene til, at Fyns Psykologpraksis har haft gode resultater med dyreassisteret samtaleterapi, blandt andet med arbejdet med unge, som søger hjælp til en god, tryg og stabil hverdag, ligesom der har været gode resultater i arbejdet med angst, depression og stress relaterede problemstillinger.