Hvornår har man egentlig brug for en forsvarsadvokat?
Der kan være flere forskellige situationer her i livet, hvor det kan være nødvendigt at have kontakt med en advokat. Det kan være en skilsmisseadvokat i forbindelse med en skilsmisse, en boligadvokat i forbindelse med køb og salg af hus, eller det kan være en forsvarsadvokat, hvis du er blevet sigtet i en straffesag. Det kan også være, at du har et familiemedlem eller en bekendt, der er blevet varetægtsfængslet, og som har brug for en dygtig advokat.
Hvordan kan en forsvarsadvokat hjælpe dig?
En forsvarsadvokat kan hjælpe dig med at sikre, at du har det rette forsvar i din straffesag. Derfor er det vigtigt, at du vælger en erfaren advokat til dit forsvar, men også at du har tillid til, at advokaten gør sit for at sikre dig det bedst mulige udfald af sagen. Din forsvarsadvokat skal hjælpe dig med dit forsvar og samtidig sikre dig, at du får en retfærdig rettergang. Det gælder, uanset hvad du er blevet sigtet for.
Få rådgivning og vejledning omkring dine behov
Er du i tvivl om, hvorvidt du overhovedet har brug for en forsvarsadvokat? Så har du hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik mulighed for at få rådgivning og vejledning omkring lige netop din situation. Det er selvfølgelig helt gratis og uforpligtende, for som de selv siger: “Det koster ikke noget at spørge”.
Ved den indledende samtale kan du bl.a. få afklaring på, hvorvidt du overhovedet har brug for en forsvarsadvokat i den konkrete sag, du er blevet sigtet i. Du kan også få svar på, hvordan du selv kan få adgang til de sagsmaterialer, som politiet har liggende omkring din sag, ligesom du også kan få svar på flere andre spørgsmål. Det kan fx være, om du skal acceptere en afhøring hos politiet, eller om du skal sige nej til denne. Her er det vigtigt, at du har en kyndig forsvarsadvokat ind over ift., hvor meget du skal udtale dig om den konkrete sag, og hvad du bør sige.
Advokatfirmaet Strauss & Garlik kan også give dig et svar på, hvordan de forventer, at udfaldet af din sag vil være. Bliver du kendt skyldig, og hvilken straf vil du i så fald kunne risikere at få? Det er alt sammen informationer, der kan være utrolig rare at få afklaring på, inden det reelle sags arbejde begynder. Afklaringen kan give dig tryghed og ro i maven ift. din sag.