Leg for hele familien
Leg er måske et ord, mange oftest forbinder med børn, men leg kan sagtens være for hele familien. På en dag, hvor det er gråvejr og det ikke lige indbyder til lange gåture, så kan det være hyggeligt for eksempel at sætte sig sammen og arbejde på det næste projekt i LEGO. Der er utallige forskellige æsker og kollektioner, og det betyder også, at der er underholdning for alle aldersgrupper. Find udvalget her – måske I skal ud at finde en ny æske LEGO, der kan underholde hele ugen.
Der er mange andre ting, man også kan give sig til, når man sidder indendørs. I vinter- og efterårshalvåret kan I for eksempel bruge tiden på at sidde og lave lidt kreative ting. Det kan være et klippeklistre, eller måske er der en i familien, der godt kunne tænke sig at blive bedre til at tegne eller male. Det er i hvert fald den perfekte tid at øve sig på.
Regnvejrsdans og gummistøvler
Der er ingen der siger, at leg i dårligt vejr behøver at foregå indendørs. De fleste børn synes faktisk, det er sjovt, hvis de kan få lov til at rende udenfor og hoppe i vandpytter. Det kan man sagtens lade dem gøre, det handler bare om at have tørre sokker klar indenfor, ligesom et par gode gummistøvler og et regnsæt er helt uundværligt i sådan et vejr. Hvis I har mod på det, kan I altså også med fordel gå med ud og få en hyggelig eftermiddag.
Efter timevis udenfor i halvdårligt vejr er der ikke noget bedre end at komme indenfor og spise eller drikke noget varmt, så man virkelig kan blive gennemvarmet helt indefra. Det giver formentlig også et par trætte børn, der går kold i løbet af aftenen og kan få en god nats søvn, inden de er klar på leg igen dagen efter.