Sådan indretter du dit soveværelse med akustikpaneler
På væggen, på loftet eller hvad med et akustikpanel til sengegavl? Der findes mange måder at anvende akustikpaneler på i soveværelset.
Ro er for de fleste af os utroligt vigtigt, når vi skal sove, men især hvis soveværelset deles er det ikke altid, der er så stille som du måske kunne ønske dig. Derfor er soveværelset et rum, hvor det giver utrolig god mening at opsætte akustikpaneler, for at skabe den optimale lydakustik i rummet. Heldigvis er der da også mange gode muligheder for at opsætte akustikpaneler i netop et soveværelse.
De mest oplagte muligheder for at opsætte akustikpaneler i soveværelset er selvfølgelig ved at dække en del eller hele loftet samt som vægbeklædning.
En anden oplagt anvendelsesmulighed i netop soveværelset er som sengegavl, hvilket er en både praktisk og dekorativ løsning.
Der er mange måder hvorpå du kan anvende akustikpaneler som sengegavl. Mange akustikpaneler har f.eks. en længde, der gør, at du kan anvende et enkelt akustikpanel på langs bag toppen af sengen. Du kan også skabe en sengegavl, ved at opsætte akustikpaneler fra gulv til loft bag sengen. En tredje mulighed er at fortsætte akustikpanelerne på loftet over sengen og på den måde ”indramme” sengen lidt på samme måde som ved en himmelseng.
Alle tre er et utroligt flot indslag i indretningen og kan laves med helt forskellige udtryk alt efter om du vælger akustikpaneler i træ, med trælook, med metallook eller et ensfarvet akustikpanel, samt om du vælger at montere panelerne lodret eller vandret.
En sidste mulighed for at anvende akustikpaneler i soveværelset er at anvende dem som beklædning på møblerne, det kunne både være på sengen og på skabet. På den måde kan du eksempelvis give nyt liv til en gammel skabsvæg.
Er soveværelset stort nok, kan du også anvende akustikpaneler til at skabe en halvvæg og på den måde skabe et walk-in-closet.