Sådan indretter du børneværelset

Skal dit barn have et nyt værelse? Børneværelset er det sted, hvor dit barn kan få lov til at folde sig ud i leg, og hvor kun fantasien sætter grænser. Det betyder, at dit barn kommer til at tilbringe tid på værelset, og derfor skal indretningen af børneværelset også være på plads. Du kan her læse, hvordan du kan indrette børneværelset.

Tilpas indretningen efter alder

Når du skal indrette børneværelset, er det vigtigt, at dit barn selv har mulighed for at nå tingene. I og med at dit barn skal kunne nå tingene, bliver du nødt til at hænge hylder osv. op efter højden på dit barn. Ved at du gør dette, gør du det muligt for dit barn selv at nå tingene, og dermed får han/hun følelsen af at være selvstændig. Ligeledes bliver dit barn aktiveret af dette.

De fleste har en tendens til at bruge mange penge på deres børn, da de vokser og hele tiden får nye behov, som skal opfyldes. Du kan derfor gøre dig selv en tjeneste ved at købe ting til børneværelset, som kan holde i mange år. Du kan bl.a. købe lamper og en seng, som kan benyttes i lang tid. Et lille tip er at vælge møbler i neutrale farver, så dit barn ikke bliver træt af farven. Hvis du mangler inspiration til møbler, kan du se mere her.

Brug væggene

Du kan bruge væggene, når du indretter børneværelset, da du derved får mulighed for at skabe mere plads på gulvet. Køb en eller to reoler, som kan hænge på væggene til legetøj. Desuden er det nemmere for dig, når du skal gøre rent, da gulvet er frit fra legetøj. Udover at benytte væggene til reoler, så kan du købe billeder, som du kan hænge op. Billeder er med til at give børneværelset personlighed, og hvis du gerne vil gøre værelset endnu mere personligt, kan du hænge familiebilleder op af jer.