Volvo XC40 electric – Volvos fantastiske elbil

Volvo XC40 electric er et suverænt bud, hvis du er på udkig efter en elbil i SUV-klassen. Den svenske bilproducent har for alvor skruet op for charmen, teknologien og de kreative løsninger i bilen, som netop er kommet på markedet. Du får Volvo XC40 i tre forskellige udgaver, hvor electric altså er den rene elbil, mens det også er muligt at få bilen som plugin hybrid. Hvis du vælger den rene elbil, så er du en af de mange, som er begyndt at kigge elbilers vej.

Med denne nye model har Volvo taget store skridt på elbilsmarkedet, og den svenske bilproducent har meldt ud, at fremtiden tilhører elbiler. Derfor har det været ekstra vigtigt for producenten, at Volvo XC40 electric kommer til at blive en succes, hvilket det allerede nu tyder på. 

Elbiler på vej frem

Salget af elbiler er støt stigende i Danmark. I september måned 2021 satte salget af elbiler rekord. 22,4 procent af alle nysolgte biler var drevet af ren el. Med Volvo XC40 electric har svenskerne derfor set helt rigtig i deres nye satsning. Bilen har med sit unikke design allerede dannet basis for kommende modeller, som vil tage udgangspunkt i Volvo XC40 electric bilen, som ser fantastisk ud, og som skaber en sand køreglæde.

Men det er ikke bare udenpå, at Volvo XC40 electric ser godt ud. Bilen er proppet med teknologi, men er samtidig også en klassisk Volvo med rummelighed og stor fokus på sikkerheden. Kabinen er blevet mere rummelig og praktisk i forhold til andre biler i samme størrelse. Der er utallige muligheder for at opbevare f.eks. dine mobiltelefoner, som selvfølgelig kan oplades trådløst.

Bilen er også udstyret med Google teknologi, så du altid er forbundet til omverden på en sikker måde. Du kan downloade dine favoritapps fra Google Play, ligesom du kan anvende GPS-system samt høre dine favorit sange.

Sikkerhed frem for alt

Som altid er Volvo first movers på sikkerhed, og det er også tilfældet med Volvo XC40 electric. Du får alle sikkerhedsfeatures fra de større modeller XC60 og XC90, mens også de iøjnefaldende forlygter, der har fået kælenavnet “Thors Hammer” følger med. Volvo XC40 electric er en af højest scorende modeller i EuroNCAPs sikkerhedstests, hvilket er i tråd med resten af Volvos bilpark. De nye udgaver af bilen kommer desuden med en begrænset topfart på 180 kilometer i timen, hvilket er endnu et tegn på, at Volvo tager sikkerheden i deres biler alvorligt. Bilen er netop kommet på markedet, så det er nu, du skal slå til.